Sidste år steg den samlede gæld til det offentlige med 9,5 mia. kr. til hele 145 mia. kr. Det viser en opgørelse fra Skatteministeriet fra marts 2022. Tallet det højeste udestående, den danske stat nogensinde har haft fra borgere og virksomheder.
Dette til trods for, at Skatteministeriet tilbage i foråret kunne fortælle, at de havde haft en rekordstor gældsinddrivelse på 11,5 mia. kr. i 2021.
I øjeblikket er det Gældsstyrelsen, der inddriver den offentlige gæld. Kun på to områder har private virksomheder fået muligheden for at hjælpe til offentlige, nemlig på inddrivelse af udenlandsk SU-gæld og gæld til de kommunale forsyningsselskaber.
I et interview med Berlingske fortæller Claus Spedtsberg, formand i Dansk InkassoBrancheforening, at der er tydelig forskel på, hvordan at gældstyrelsen inddriver sammenlignet med private aktører. ”Borgere, der skylder det offentlige penge, har ikke de samme rettigheder, som skyldnere i det private er garanteret.”
For at imødekomme problemet har bl.a. de radikale og konservative tidligere været fremme med forslag om at involvere de private virksomheder langt mere.
Et større strukturelt problem
Udover at den manglende inddrivelse af offentlige gæld reelt udgør et samfundsmæssigt problem, der i sidste ende kan få store konsekvenser for nogle af de mest ressourcesvage i samfundet, så er der ifølge jurist Iben Brinkland endnu et stort problem:
“Det offentlige kører desværre et processystem, hvor processen ikke stopper, hvis en bold er sat i spil. Hos det offentlige er det ikke en retslig vurdering, men blot en automatisk proces. Det betyder jo, at man som borger er en smule retsløs, ” siger Iben Brinkland.
Inkassovirksomheder foretager som udgangspunkt altid en lønsomhedsvurdering, for at vurdere om det overhovedet kan betale sig at inddrive gælden. Det sker ikke i det offentlige.
“Rigtig meget af den sikkerhed, som der er i den private inddrivelse, og som sikrer debitorerne, findes slet ikke i det offentlige,” fortæller Iben Brinkland, som udover at være selvstændig jurist også underviser i Inkassosager og Forvaltningsret på Cph Business og Københavns Professionsskole. “Der er også nogle huller i den private inddrivelse, men holder man det op mod det offentlige, så er der pludseligt mange huller og mange ting, som ikke fungerer i det offentlige.”
F.eks. kan en borger eller en virksomhed blive mødt af et gældskrav, som man slet ikke kender noget til. Hvis det sker, skal man ikke henvende sig til Gældsstyrelsen, som har sendt kravet, men til den resortmyndighed, som oprindeligt havde gældskravet. Og her er der ofte ingen, der længere kender til det oprindelige krav - og det er mere end forvirrende for skyldneren.
Nødvendigt at fokusere på dialogen med den enkelte skyldner
I den nye aftale indgår også, at borgere og virksomheder skal kunne få et overblik over deres samlede gæld. Det er dog sværere end først antaget. Dette skyldes til dels, at rigtig meget af den offentlig gæld fortsat ligger i det tidligere, nu skrottede, gældssystem EFI. Det betyder i praksis, at en stor del af den offentlige gæld ikke er blevet flyttet over i det nye system, PSRM, og derfor ikke kan inddrives.
I Folketinget har der siden det gamle EFI-system blev skrottet i 2015, og al gældinddrivelse på det nærmeste stod i stampe, været fokus på hvordan det offentlige kan optimere inddrivelsen. Bl.a. har de Radikale og Konservative været fremme med forslag om at involvere de private virksomheder langt mere.
“Med vores fokus på de enkelte skyldnere og deres økonomiske muligheder oplever vi altid en høj succesrate. Det indebærer både selve inddrivelsen og skyldnernes store tilfredshed ved at have fået hjælp til at administrere deres gæld,” fortæller Michele Hansen, Client Delivery Manager hos Lowell.
Denne kerneydelse hos de private inkassovirksomheder spiller godt sammen med hensigten i den nye aftale, om at udsatte skyldnere skal hjælpes. Alene det at sætte skyldnere i centrum med noget så enkelt som en samtale sikrer ofte, at gælden bliver betalt, eller der bliver lavet en afdragsordning.
“De bedste løsninger kommer altid gennem dialog, som er en af vores spidskompetencer. Ved at snakke med skyldneren og få et overblik over deres situation, kan vi langt hurtigere finde en løsning, der tilgodeser både kreditor og debitor,” fortæller Michele Hansen, Lowell.
Den eneste samtale, der finder sted i den offentlige gældsproces, er når der ringes til debitor 5 min. før at pantefogeden banker på døren. Ellers sker alt skriftligt med envejskommunikation i form af breve.
“Spørgsmålet er, om det er det serviceniveau, vi ønsker i det offentlige,” spørger Iben Brinkland. “Der er bare rigtig mange ting, som det offentlige kunne lære af det private!”