sep. 29, 2022

Retslige vurderinger af høj kvalitet med Lowells Legal Score

Lowell har udviklet Legal Score som gør det muligt at få et stærkt indblik i debitors forbrugsmønster og derfra vurdere de retslige skridt. Det er vigtigt - specielt for den gældsramte.
caption

 

At gennemgå flere tusinde misligholdte krav og vurdere om der skal tages retslig handling kan være en svær proces. Det betyder, at man laver en lønsomhedsvurdering og kigger på, om det overhovedet er rentabelt at sende en debitor i fogedretten.

Endvidere betyder en god retslig vurdering, at man tager hensyn til debitors unikke situation, og vurderer om man bør skåne den gældsramte for unødige omkostninger, da det kan være hårdt både økonomisk og mentalt for den enkelte.

For at sikre en god retslig proces har Lowell udviklet en Legal Score Guideline, som er med til at kvalitetssikre vurderingerne. Spørger man Charlotte Karlsen, Head of Legal Collection hos Lowell, er det kombinationen af både automatisk og manuelt arbejde der er med til at sikre den gode proces: ”Vores Legal Score Guideline er med til at strukturere processen med de retslige vurderinger. Det indebærer både automatiske processer bygget på store mængder af data ud fra debitors forbrugsmønster, men samtidig også manuelt arbejde for at kvalitetssikre vurderingerne”.

Før tog man én sag ad gangen
Den strukturerede model gør, at man hos Lowell nu kan arbejde mere effektivt og samtidig bruge færre ressourcer på at lave de nødvendige retslige vurderinger.

Vores Legal Score gør det hele meget lettere. Vi kan få vurderet sagerne mere effektivt og samtidig sikre et højere kvalitetsniveau på hver enkelt af dem. Før tog vi én sag ad gangen, hvilket ressourcemæssigt var hårdt” fortæller Charlotte.

Det høje kvalitetsniveau bygger på, at de mere overskuelige krav effektivt kan vurderes automatisk ud fra flere definerede dataparametre i Lowells Legal Score, hvorimod de mere komplicerede krav bliver vurderet manuelt. Det ses ofte ved krav, hvor der indgår aktiver. Kombinationen af automatiske og manuelle vurderinger gør i sidste ende, at Lowell kan levere en effektiv retslig proces, hvor kvaliteten er i fokus.

Medarbejdere med skarp indsigt i de retslige vurderinger
Det er ikke kun Lowells Legal Score, som sikrer øget kvalitet af de retslige processer. Medarbejdere med lang anciennitet og erfaring indenfor fogedret og retsplejeloven gør, at kvaliteten på det retslige arbejde er helt i top.
Udover at vi har et dygtigt Legal team med mange års erfaring, uddanner vi også advokater internt i huset. Det gør, at vores juridiske kompetencer er endnu skarpere, og at vi kan være ’up to date’ med udviklingen på markedet” slutter Charlotte Karlsen.

Læs også: Et uddannelsesforløb som advokatfuldmægtig behøves ikke være ved et advokatkontor

 

;