Privatlivspolitik for dig som skylder penge

Privatlivspolitik for dig som skylder penge

Denne privatlivspolitik har til formål at informere dig om, hvilke af dine oplysninger der indsamles og behandles, når dine sager bliver behandlet hos Lowell.

Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Lowell indsamler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at behandle de sager, Lowell administrerer på vegne af både små, mellemstore og store virksomheder. I dette tilfælde er formålet med behandlingen af ​​personoplysninger at erhverve eller opkræve en udestående betaling eller gæld på baggrund af en samarbejdsaftale med vores kunde, dvs. kreditor. Alternativt kan vi have købt restgælden til inkassoformål.

Desuden behandler vi personoplysninger til at forstå kundernes adfærd ved hjælp af undersøgelser og statistikker og til at udvikle vores tjenester og kundeservice.

Vi behandler også personoplysninger i profilering for at lette inkassoprocessen. I praksis betyder det, at vi kan gennemføre opkrævningsforanstaltninger ved hjælp af profilering, der er fremstillet på baggrund af kundehistorikdata og forudsiger fremtidig betalingsadfærd. Vi behandler desuden data for at analysere gæld, der skal købes til inkassoformål.

Derudover behandler vi personoplysninger i forbindelse med lovgivningsmæssige krav såsom identifikation af kunder, bogføring og forebyggelse af hvidvaskning af penge.

Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger følger af Databeskyttelsesforordningen:

  • Af nødvendighed for at forfølge en legitim interesse, jf. art. 6, stk. 1, litra f.
  • For at overholde en retlig forpligtelse, jf. art. 6, stk. 1, litra c.
  • Til opfyldelse af en kontrakt, som du er part i, jf. art. 6, stk. 1, litra b.
  • På grundlag af dit samtykke jf. art. 6, stk. 1, litra a.
  • Af nødvendighed, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. art. 9, stk. 2, litra f.

Behandles dine personoplysninger på baggrund af en legitim interesse, vil det være forbundet med at udføre forretningsaktiviteter, der svarer til vores kunders behov. Dette kan f.eks. være behandling til markedsføring eller til at forebygge svig. Desuden kan der overføres personoplysninger indenfor Lowell Koncernen til interne administrative formål. Behandling vil også kunne ske for at sikre net- og informationssikkerhed til at forhindre uautoriseret adgang til vores systemer samt til at stoppe beskadigelser.

I inkassoprocessen er behandlingen af ​​personoplysninger baseret på opfyldelse af en kontrakt. Behandlingen af ​​dine personoplysninger kræver derfor ikke dit samtykke, da behandlingen er baseret på din tidligere aftale med os eller kreditor.

Vi kan dog også behandle dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke. Det kan f.eks. dreje sig om yderligere information, som vi har fået fra dig.


Hvilke slags personoplysninger vi behandler om dig, og hvor de stammer fra

Udover de oplysninger, som du selv afgiver som kunde i Lowell, kan Lowell modtage og registrere oplysninger om dig fra andre. Dette er f.eks. tilfældet, når Lowell indhenter oplysninger eller modtager oplysninger fra kreditorer, historiske oplysninger ved tidligere kreditorer om tidligere adresser eller fundamenter. Oplysningerne bruges blandt andet til at vurdere de næste tiltag i sagsbehandlingen. Oplysninger om dig indsamles også løbende fra vores kunder, offentlige myndigheder og kreditoplysningsbureauer, så vi bedst sikrer, at vi kan komme i kontakt med dig.

Lowell indhenter og registrerer desuden oplysninger fra tjenester som det Centrale Personregister med henblik på opdatering af adresseoplysninger. Herudover indhenter Lowell oplysninger fra BBR med henblik på at registrere oplysninger om din ejendom, hvis du ejer en. Ligeledes indhenter Lowell i visse situationer oplysninger fra DMR (Det centrale motorregister) om dit fartøjs ejerhistorik, f.eks. i forbindelse med uenighed om, hvem der har stået som ejer af en bil på et givet tidspunkt.

Vi behandler kun de kategorier af personoplysninger om dig, som er nødvendige. Det kan f.eks. være

  • navn,
  • kontaktoplysninger,
  • CPR-nummer,
  • gældsrådgiver eller anden repræsentant,
  • værge,
  • forsikringsoplysninger,
  • betalingsoplysninger,
  • oplysninger om økonomi herunder om indkomst, gæld, bolig og bil,
  • oplysninger om husstandens økonomi herunder oplysninger om din ægtefælle eller partner,
  • helbredsoplysninger,

Særligt om følsomme personoplysninger

Har du givet oplysninger om personskade eller andre følsomme personoplysninger såsom helbredsoplysninger til Lowell, vil disse alene blive registreret med dit samtykke, eller hvis de er nødvendige for at kunne forfølge kravet mod dig. Oplysningerne vil blive behandlet med særlig varsomhed og naturligvis fortroligt.

Mit Lowell

Lowell registrerer personoplysninger på www.mit.lowell.dk  for at yde dig, vores øvrige kunder og andre besøgende den bedst mulige service, herunder kan der foretages transaktioner i forbindelse med inddrivelse.

Hvis du anmoder om at modtage et tilbud eller indgår en afdragsordning på www.mit.lowell.dk, registrerer Lowell de oplysninger, du selv giver, som f.eks. oplysninger om navn, adresse, e-mail, CPR-nummer.

Som anbefalet af Datatilsynet er de personoplysninger, der afgives på www.Lowell.dk samt www.mit.lowell.dk beskyttet med en stærk kryptering (256 bit SSL) under transmissionen fra brugerens computer til Lowell. E-mailkorrespondancer er tilsvarende sikret med minimum TLS 1.2-kryptering. Efter transmissionen opbevares personoplysningerne sikkert i vores systemer, således at oplysningerne ikke er læsbare for uvedkommende. Derudover har Lowells systemer en rollebaseret adgangskontrol, der sikrer at ansatte udelukkende har adgang til de data, der er relevante for deres funktion.

Brug af din e-mailadresse 

Har du sagt ’ja’ til at modtage meddelelser fra Lowell digitalt via min side på www.mit.lowell.dk eller ved accept afgivet i forbindelse med det kundeforhold, Lowell administrerer for kreditor, bruger Lowell din e-mailadresse til at sende dig besked om nye dokumenter fra Lowell. Du kan til enhver tid meddele Lowell, hvis du ikke ønsker at modtage denne e-mail enten ved at logge ind på www.mit.lowell.dk eller ved at ringe til os.

Lowell benytter desuden digital post via e-Boks, og du vil derfor kunne modtage henvendelser fra os derigennem, hvis du ikke er undtaget fra digital post eller oplyser os, at du ikke ønsker at blive kontaktet ad dén kanal.

Udbetaling til NemKonto

Vi udbetaler via NemKonto, hvis du har indbetalt for meget til os. Din NemKonto er den konto, hvor du modtager penge fra det offentlige. Private udbydere har dog også mulighed for at udbetale til din NemKonto. For os som virksomhed er det dermed ikke længere nødvendigt at indhente og opdatere dine kontooplysninger, idet oplysningerne altid er opdaterede i NemKonto-systemet. I forbindelse med udbetalingen sker der mellem NemKonto-systemet, vores bank og os en elektronisk udveksling af dit NemKonto-nummer. Formålet med den elektroniske behandling af dine informationer er at kunne foretage udbetaling til din NemKonto.

Digitaliseringsstyrelsen har som dataansvarlig ansvaret for oprettelsen og driften af NemKonto-systemet, men har konkret overdraget driften af systemet mv. til KMD A/S. Du kan altid ved henvendelse til NemKonto Support få oplyst, hvilke oplysninger NemKonto-registeret indeholder om dig, ligesom du også altid kan få hjælp til at rette eller slette eventuelt forkerte oplysninger. Du kan også se og rette dine oplysninger på www.nemkonto.dk. NemKonto Support kan kontaktes på tlf. 44 60 63 68 eller via mail på support@nemkonto.dk.

Du har mulighed for at bestemme, at du ønsker udbetalinger modtaget på anden måde end ved udbetaling til din NemKonto. I så fald skal du hurtigst muligt rette henvendelse til os - kontaktoplysningerne finder du under punkt 1.


Hvem vi videregiver dine oplysninger til

Som udgangspunkt videregiver Lowell ikke dine personoplysninger, da vi i henhold til lov om finansiel virksomhed har tavshedspligt. Vi behandler derfor alle dine oplysninger sikkert og fortroligt. Det er dog i visse situationer nødvendigt for os at videregive dine informationer for at kunne administrere din sag eller overholde lovgivningen i øvrigt:

  • Lowell kan efter lovgivningen have pligt til at videregive oplysninger til offentlige myndigheder herunder politi, retten og fogedretten samt SKAT.
  • Dine oplysninger kan ligeledes videregives til kreditor, som Lowell inddriver gælden på vegne af. Kreditor kan følge status for gældsinddrivelsen via Lowell Access-onlinetjeneste.
  • Misligholder du dine forpligtelser over for Lowell, kan Lowell indberette dig til kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre i overensstemmelse med gældende lovgivning.
  • Hvis du skal have udbetalt beløb på din NemKonto, videregiver Lowell oplysning om dit CPR-nummer til KMD A/S, der administrerer NemKonto-ordningen på vegne af Digitaliseringsstyrelsen. Oplysningen bruges alene til at identificere dig, så Lowell kan udbetale beløbet til den rigtige konto.
  • Afdrager du på én eller flere af dine sager via Betalingsservice, videregiver Lowell det registrerings- og kontonummer, som du har oplyst til os, samt dit CPR-nummer, der er nødvendigt for at identificere dig, til Nets Danmark A/S, som administrerer trækningerne.
  • Videregivelse forekommer også i relation til behandlingsaktiviteter såsom kommunikation med dig eller en evt. repræsentant herunder en gældsrådgiver.
  • Dine oplysninger kan desuden blive videregivet internt i Lowell koncernen.
  • Nogle af dine personoplysninger kan også blive delt med eksterne parter såsom
    • internationale agenter, hvis du bor i udlandet,
    • leverandører såsom post- og print-leverandører samt IT-leverandører,
    • advokatfirmaer, revisorer samt andre eksterne rådgivere,
    • forsikringsselskaber,
    • långivere og investorer samt deres rådgivere f.eks. i forbindelse med audits og forhandlinger,
    • andre tredjeparter og deres rådgivere i forbindelse med f.eks. fusion, overdragelse og salg.

 


Overførsel af dine personoplysninger til modtagere i tredjelande

Som udgangspunkt overføres dine personoplysninger ikke til tredjelande, som er lande udenfor EU / EØS som f.eks. USA.

Dog kan det i visse tilfælde være nødvendigt at overføre dine personoplysninger til en af vores internationale agenter, hvis du bor i det pågældende land.

Desuden kan enkelte af vores leverandører, selskaber i Lowell Koncernen, investorer samt andre tredjeparter, som har adgang til personoplysninger være placeret udenfor EU / EØS såsom UK og USA. En sådan overførsel af personoplysninger kan alene finde sted, hvis EU Kommissionen har besluttet, at det pågældende land har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, passende sikkerhedsforanstaltninger for behandlingen af personoplysninger såsom standard kontraktbestemmelser (EU-model-clauses) og bindende virksomhedsregler (BCR), eller der er tale om en undtagelse såsom opfyldelse af kontrakt eller for at gøre et juridisk krav gældende.


Hvordan vi opbevarer dine personoplysninger

Lowell opbevarer alene identificerbare personoplysninger så længe, der er et sagligt formål med opbevaringen og så længe, at det er nødvendigt for Lowell at opbevare oplysningerne jf. gældende lovgivning, herunder bogførings- og hvidvasklovgivningen. Det betyder, at Lowell som hovedregel opbevarer dine identificerbare personoplysninger i vores system 5 år efter at din sag hos os er lukket. Personoplysninger slettes periodisk med ca. 12 måneders mellemrum. Sletning sker derfor ikke nøjagtigt på (for eksempel) 5-års dagen.


Automatiske afgørelser, herunder profilering

Vi bruger profilering baseret på automatiseret behandling af personoplysninger til at planlægge inkassoaktiviteter. Formålet er at vurdere kundens solvens og forudsige fremtidig betalingsadfærd på baggrund af data om opkrævningshistorik og offentlige kredit- og skattedata. Formålet er at vælge de bedst egnede inkassoaktiviteter i forhold til hver enkelt kunde og for at undgå unødvendige omkostninger. Den automatiske behandling af data medfører ikke væsentlige konsekvenser for dig, og den har ingen indflydelse på dine rettigheder.


Retten til at trække dit samtykke tilbage

I visse situationer behandler vi dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke. I dette tilfælde har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os - se kontaktoplysninger under fanen Generelt.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

;