4 myter om unge og økonomi
Flere unge i Norden ville have gavn af mere økonomisk uddannelse, og alle ville have gavn af en mere åben snak om penge, siger Anu Raijas, rådgiver i finansiel forståelse hos Bank of Finland Bank.
Unge har ikke forstand på penge, og der er mangel på undervisning om økonomi i skolen. Eller er det blot en fordom? Er de unge sluppet for billigt og gået glip af vigtige økonomiske færdigheder? Anu Raijas, rådgiver i Financial Literacy hos centralbanken i Finland, Bank of Finland, besvarer fire myter om unges økonomiske færdigheder og opfattelser.
Myte 1: Unge mennesker har dårlige økonomiske færdigheder
Ifølge Anu Raijas er det nemt at udfordre myten, for i den del af PISA 2018-undersøgelsen, der handlede om finansiel forståelse, blev finske unge rangeret på en andenplads lige efter Estland. De andre nordiske lande deltog ikke i undersøgelsen om finansiel forståelse det år, men Anu Raijas mener, at de unges kompetencer ligger på nogenlunde samme niveau i alle de nordiske lande.
- Skoleuddannelsesniveauet i de nordiske lande er meget højt, og de unge kan blive involveret i det finansielle system i en tidlig alder og f.eks. få bankkort og lære at bruge dem til at betale med.
Det er dog vigtigt at bide mærke i, at kompetencerne er ret polariserede. Undersøgelser har vist, at unges finansielle færdigheder er knyttet til socioøkonomiske faktorer, såsom forældrenes arbejde, uddannelsesbaggrund eller indkomst. Kultur har også en effekt: I nogle indvandrerfamilier er det for eksempel ikke kutyme, at børnene får et bankkort i en ung alder.
Generelt er det af stor betydning, hvordan økonomiske spørgsmål håndteres i familien, og hvordan man taler om dem.
- Generelt er det af stor betydning, hvordan økonomiske spørgsmål håndteres i familien, og hvordan man taler om dem. Jo mere forældrene lærer i praksis, for eksempel om hvordan man betaler regninger, får enderne til at mødes og betaler skat, jo mere lærer børnene også om økonomi.
Myte 2: Unge mennesker har været vant til overflod
Traditionelt set har unges tillid til økonomien været stærk, og deres holdning er optimistisk. Ifølge Anu Raijas er det ikke så mærkeligt - nutidens unge har trods alt hovedsageligt levet under tider med velstand.
Nutidens unge har ikke oplevet recessionen i 1990'erne, og finanskrisen i 2008 påvirkede ikke nationen så bredt og voldsomt. Det er velkendt, at recessionen havde en stor indvirkning på de børn og unge, der oplevede den, og udfaldet har for eksempel været, at de er mindre villige til at tage et lån.
Lige nu er de unge plaget af usikkerhed om fremtiden. Så længe krigen fortsætter og inflationen er høj, vil de helt sikkert forblive lidt forsigtige.
Anu Raijas bemærker, at de unges optimisme indikerer, at de ikke har megen erfaring med at håndtere økonomi og ikke er bekendte med alle de relaterede risici. Men i de seneste turbulente år har pandemien og krigen i Europa ødelagt de unges tidligere optimisme.
- Der er ikke noget galt med optimisme i sig selv. Tværtimod er det godt, at unge mennesker har et positivt syn på fremtiden især når der, som i det seneste år, har været mange grunde til mere pessimisme.
Når man oplever udsvingene i både sin egen og statens økonomi, bliver optimisme hurtigt til realisme. Under COVID-19-pandemien led de brancher, der beskæftiger unge mennesker, økonomisk, og mange mistede deres job eller fik ikke sommerjob. Hvis du for eksempel går glip af dit første sommerjob, går du også glip af de erfaringer, man gør sig på en arbejdsplads såsom praksis i forbindelse med lønudbetaling og skattebetaling. Den nuværende inflation er også et eksempel, som har haft en konkret effekt på de unges økonomi.
- Lige nu er de unge plaget af usikkerhed om fremtiden. Så længe krigen fortsætter og inflationen er høj, vil de helt sikkert forblive lidt forsigtige.
Myte 3: Økonomisk uddannelse er ikke tilstrækkelig
Som man kan konkludere ud fra de unges succes i PISA-undersøgelsen, er uddannelsen på et højt niveau. Ifølge Anu Raijas er undervisningen i de nordiske grundskoler af høj kvalitet, men det ville være afgørende, at den også fortsætter på ungdomsuddannelserne. Efter grundskolen fortsætter nogle unge på gymnasiet eller erhvervsuddannelserne, hvor der kun sjældent undervises i økonomi.
- Det er vigtigt, at de, der studerer, også får en økonomisk indsigt og uddannelse. Mange af dem, der tager en f.eks. en erhvervsuddannelse, vil senere starte virksomhed, så de har brug for økonomiske færdigheder.
Anu Raijas mener også, at det ville være bedst for de unge at modtage økonomisk undervisning fra flere forskellige parter og igennem forskellige kanaler. Flere frivillige foreninger og organisationer arrangerer f.eks. økonomirelaterede kurser eller deler information på sociale medier. Nogle er specialiserede i at dele information om iværksætteri, beskæftigelse eller økonomistyring.
- Økonomisk uddannelse organiseret af f.eks. foreninger kan også nå dem, der ikke er dækket eller føler sig adresseret af skoleundervisning.
Myte 4: Økonomiske spørgsmål bliver ikke diskuteret nok
Ifølge Anu Raijas har spørgsmål relateret til penge traditionelt været betragtet som private i de nordiske lande, og er ikke blevet talt om uden for familien. Det har gjort, at økonomiske spørgsmål er blevet noget, man ikke taler om. Mange mennesker kender ikke deres rettigheder og pligter, for eksempel som ansatte.
Unge mennesker bør ikke efterlades med det indtryk, at de skal forstå noget, de ikke forstår og ikke engang ved, hvem de skal spørge.
At håndtere økonomiske spørgsmål bedre end i dag kræver forandring og åbenhed, især fra de voksnes side, fordi de er et godt eksempel, når man taler om løn, opsparing eller pengeforbrug. Anu Raijas vil også udnytte unge influencere på de sociale medier til at skabe en forandring mod en sundere kultur, hvor man taler om penge.
Forandringen er allerede begyndt, men den sker langsomt. Anu Raijas mener, at det er en god ting, at medierne har introduceret mennesker, hvis økonomiske forhold er gået skævt. Det understøtter ideen om, at problemer kan, og bør, tales højt om.
- Jeg håber, at løngennemsigtighed vil blive udbredt. Det er i alles interesse, at folk ved, hvilken løn der er rimelig for hvilken stilling.