Gennem dette årtusind har inflationen i Norden varieret mellem en og fire procent. Danmark, Finland og Sverige har fulgt den generelle udvikling i inflationen i euroområdet, hvor den gennemsnitlige inflationstakt, i løbet af euroens levetid, har været et halvt procentpoint lavere end i USA.

De sidste par år har inflationen dog været stigende. Tallene i Finland og Danmark ligger nogenlunde på samme niveau som i euroområdet, nemlig lige over otte procent, mens inflationen i Sverige vedvarende har ligget jævnt omkring 12 procent. For første gang i euroens historie er inflationen i Europa og Norden meget højere end i USA.

- Ifølge optimistiske skøn kan inflationen i USA endda nå at falde til kun to procent ved årets udgang, hvilket svarer til den målsætning, som centralbankerne har fastsat, siger Tomas Hildebrandt, Senior Portfolio Manager hos Evli, en finsk kapitalforvalter med tjenester, der omfatter investeringsfonde og kapitalforvaltning for institutionelle kunder, erhvervskunder og privatkunder.

Ifølge Hildebrandt er den højere inflationsrate i Norden sammenlignet med USA en kritisk faktor for de europæiske centralbanker og udviklingen i eurokursen på lang sigt.

I teorien vil værdien af en valuta med højere inflation falde, hvilket potentielt vil føre til, at centralbankerne strammer deres pengepolitik endnu mere.

Den nuværende inflation er en følge af pandemien
I lang tid har inflationen i de nordiske lande ligget på et stabilt niveau, der svingede mellem to og tre procent. Sammenlignet med de nuværende tal virker det tidligere interval noget mindre, forklarer Tomas Hildebrandt.

Han bemærker, at inflationen begyndte at eskalere allerede for et par år siden, da globale logistik- og leverandørkæder ikke længere fungerede problemfrit på grund af COVID-19-pandemien. Samtidig begyndte prisen på råolie at stige hurtigt, hvilket også havde en effekt på inflationen.

- Denne spiral blev også fremskyndet af energikrisen som følge af krigen i Ukraine. I fremtiden kan inflationen stige yderligere på grund af de øgede leveomkostninger og lønninger.

Heldigvis nåede man det højeste niveau i slutningen af sidste år, i hvert fald indtil videre. Priserne på mange råvarer er faldet igen, og stigningen i forbrugerpriserne er bremset op. Blandt de nordiske lande er det kun Sverige, der fortsat er i en liga for sig selv med en inflationsrate på omkring 12 procent, og årsagerne er ikke så enkle at tyde.

- Inflationen er et forbrugsprisindeks, som varierer fra land til land. Forskellene skyldes til dels den måde, de beregnes på.

Sammenlignet med resten af Europa har de nordiske virksomheder en komparativ fordel grundet deres fordelagtige valg af energikilder og lave elpriser. De svækkede valutaer i andre lande giver en fordel for virksomheder, med fokus på eksport.

Ikke alle virksomheder lider
Ifølge Tomas Hildebrandt giver en moderat inflation på 2-4 procent ikke nødvendigvis problemer for virksomhederne, fordi deres balancer højst sandsynligt også vil blive forbedret. Selv det nuværende niveau på 7-8 procent giver ikke anledning til bekymring. Situationen bliver først alvorlig, når centralbankerne begynder at tvinge inflationen til at falde.

Flere af de store nordiske virksomheder har globale aktiviteter, hvilket betyder, at inflationen i Norden er mere begrænset end for de små og mellemstore virksomheder, der primært opererer på deres hjemmemarked. Inflationen og især dens udsving påvirker dog virksomhedernes planlægningen.

- En forudsigelig og stabil prisudvikling er bestemt en hjælp til planlægning og gennemførelse af investeringer og forretningsaktiviteter. Og risikoen er så endnu mindre.

Ifølge Tomas Hildebrandt er det op til virksomheden selv, om en stigning i produktionsomkostningerne kan overføres til den endelige pris.

Truet af deflation og 70'er-scenariet
Der er i øjeblikket store udsving i alle sektorer af markedet, og den fremtidige udvikling af økonomien og inflationen er vanskelig at forudsige. Et af trusselscenarierne indebærer et kraftigt fald i inflationen, helt ned til tal på deflationsniveau, som det var tilfældet efter finanskrisen i 2009.

- Faldende inflation kan lyde rart, men i værste fald kan det få os til at gå ind i en global recession.

Tomas Hildebrandt anser dog ikke truslen om en recession for så sandsynlig - i det mindste ville den på nuværende tidspunkt ikke komme som en overraskelse, og husholdninger og virksomheder har haft mulighed for at forberede sig på det.

Faldende inflation kan lyde rart, men i værste fald kan det få os til at gå ind i en global recession.

Et mere truende scenarie ville være en tilbagevenden til en langvarig periode med høj inflation i lighed med 1970'erne, hvilket ville bremse den økonomiske udvikling og påvirke forbrugernes og virksomhedernes økonomi. Mange ville blive stillet over for valget mellem at bruge penge på enten elektricitet eller fødevarer. Et sådant scenario kan blive en realitet, hvis energipriserne igen begynder at stige kraftigt, hvilket vil medføre et omkostningspres på virksomheder og husholdninger.

- Vi bør ikke bilde os selv ind, at energikrisen er overstået. Ruslands invasion af Ukraine er stadig i fuld gang, og prisen på råolie kan svinge dramatisk.

Tillid til økonomien er afgørende
Tomas Hildebrandt går ud fra, at inflationen i Norden vil falde, men ikke helt til den målsætning på to procent, som centralbankerne har fastsat. I Finland og Danmark er en inflation på 3-4 procent mulig og endda sandsynlig.

I sidste ende handler inflationsudviklingen ifølge Tomas Hildebrandt om psykologi: Hvor meget stoler vi på, at pengene bevarer deres værdi?

Hvis der ikke er tillid til økonomien, vil inflationen uundgåeligt eskalere.

Et stabilt samfund og tillid til økonomien er faktorer, der effektivt begrænser inflationen. Hvis det lykkes os at komme tilbage på vækstsporet, og den økonomiske politik er vellykket, vil inflationen sandsynligvis også falde.

- Der findes ingen hurtige løsninger i øjeblikket. Der er behov for konsensus - vi har brug for, at forskellige parter i samfundet er enige i deres forsøg på at skabe balance i økonomien.